And so it begins…

Tibet: “the Land of Snows”, “the roof of the world”… Det forbudte land, Dalai Lamas arnested –kært barn har mange navne. Tibet har i mange år været på min liste over steder jeg enormt gerne ville besøge, så da min veninde Stine nævnte det i en af vore mange rejsesnakke dukkede drømmen op igen..

Så jeg gik i fuld gang med at undersøge mulighederne for at besøge det ellers i så mange år helt lukkede land. Og nemt er det heller ikke at komme dertil –især ikke når man som jeg ikke har voldsomt mange planer om at være logistisk forberedt i god tid. Ja så er Tibet faktisk stadig et meget lukket land. Og nu stod jeg jo sådan set allerede med en billet i hånden til Kathmandu med afrejse fra København d. 2. september. Og det havde jeg ikke tænkt mig at lave om på (hvilket det dog skulle vise sig, at jeg måtte se mig nødsaget til, om end kun med 1 forskudt rejsedag). Men efter lidt research arbejde og hæmningsløs misbrug af mine trofaste rejseorakler, fandt jeg ud af, at nogle af Nepals trekkingbureauer arrangerer trekkingture på den tibetanske side, typisk med udgangspunkt i Tibets hovedstad Lhasa. Lhasa ligger i godt og vel 3.650 meters højde og giver derfor samtidig belejligt nok et kick start på akklimatiseringen til Everest bestigningen. Bestigningen…Everest (!?) -skriver jeg virkelig det !? Ja, men dog ikke helt til toppen (bare rolig !). Der skal jeg nok lægge mig temmelig meget mere i selen, end at løbe et par ture i ny og næ og 3 dages Ashtanga yoga om ugen. Nej, til toppen kommer jeg dog ikke, men et pænt stykke deropad…helt præcist skulle jeg kun være 2.400 meter derfra, hvis det altså lykkes mig at komme hele vejen. Og det er absolut ikke sikkert, da selve trekket starter i Everest base camp, som ligger i godt 5.400 meters højde, -kun godt 500 meter lavere end den højeste tinde jeg har sat mine str 39 på (Kilimanjaro). Så at nå Everest Avanced Base Camp, som er bestemmelsesstedet bliver en kamp, det er jeg forberedt på. Den ligger i 6.400 meters højde, og skulle efter sigende være verdens højeste trek… (dvs at man ikke på noget tidspunkt skal benytte sig af bjergbestigningsteknikker og remedier).

Så nu har jeg allerede taget munden måske lidt for fuld…hvem ved, og hele ideen med at være ”light packer” er også gået totalt fløjten, for det bliver nok en kende for koldt at trekke til 6.400 meters højde iført T shirt, hula skørt og sandaler. Om end jeg sikkert ville være et rasende ømt syn ! Så nu ser jeg allerede mig selv forsøge at mase 1½ års liv ned i en 70 liter rygsæk, som skal kunne rumme en garderobe fra en tak under frysepunktet til rigtig mange plusgrader… Noget jeg vist ikke har tænkt helt igennem og lige nu bare undlader at bekymre mig synderligt om. Hvor der er vilje er der (vel) vej ;-) Og når man kan cykle jorden rundt i 4 år og have ALLE nødvendigheder med sig (se http://www.worldtravellers.dk/) –så kan man vel også sagtens klare at få sit liv ned i en rygsæk.

Så Tibet –here I come, og dermed er de første godt 4 uger af min tur allerede linet op…

Danmark – Kathmandu (Nepal) – Tibet – Kathmandu (og måske lidt mere af Nepal) og derefter mod Myanmar (Burma). Herefter står verden som sagt stadig åben, men ruten er tænkt at være nogenlunde i denne retning:

Myanmar (Burma) – Thailand – Laos – Vietnam – Cambodia – Singapore – Indonesien – New Zealand – Australien – Hawaii – Belize - Guatemala – El Salvador – Honduras – Nicaragua – Costa Rica – Panama – Colombia – Ecuador – Peru – Bolivia – Chile – Argentina – Danmark

Muligvis tager jeg et smut ind over Canada på vejen hjem..selvom jeg har fået at vide at ”et smut” ikke er helt tilstrækkelig… Hvilket nok ikke er helt forkert i betragtning af, at Europa snildt kan passe ned i et hjørne af landet, rent størrelsesmæssigt.

Og sandsynligvis vil jeg jonglere en masse rundt med landene, og lave en masse om undervejs som tiden går og jeg møder en masse mennesker og får inspiration til at gøre noget helt tredje. Men forhåbningen er stadig at..

..se et fantastisk landskab i Myanmar…dykke i turkisblåt vand i Thailand (og besøge Stine –medmindre hun er i London…man har vel lov at være egoist og håbe at Asien trækker lidt mere)…se de fire tusind øer i Laos…være Lara Croft for en dag i Angkor Wat i Cambodia…besøge min veninde Bodil i Vietnam….springe for livet fra verdens største varaner i Indonesien…rejse i hobittens fodspor med min familie på New Zealand…dykke på Great Barrier Reef i Australien…surfe på bølgerne på Hawaii…finde mit (meget) rustne spanske frem i Mellem Amerika…dykke med stimer af hammerhajer på Cocos Island (Costa Rica)…begrave tæerne i det caribiske sand i Colombia…lege med søløver på Galapagos (Equador)…finde guld i inkaernes rige i Peru…dyppe tæerne i saltsøen i Bolivia…benoves af Condorens yndefulde svæven i Chile….danse tango i Argentina…

-Og i det hele taget bare…begejstres, betages og fascineres af verdenens fantastiske mangfoldighed.

"Happiness is not something ready made. It comes from your own actions" (Dalai Lama)